Miniparker

Hvis pladsen er begrænset, kan det virke som en uoverskuelig opgave at skulle skabe et attraktivt og sjovt område til glæde for beboerne - her kommer Lappsets Pocket Parks ind i billedet. Disse miniparker er perfekte, hvis der er brug for en markant effekt på begrænset plads. Fra legepladser i byrum til rolige grønne områder - miniparkerne er ideelle, hvis I vil have mest muligt ud af et mindre klimaaftryk og samtidig give de lokale beboere plads til og mulighed for at lege og have det sjovt.

Published: 27. januar 2023, edited: 16. februar 2024
3

Fremtidens byparker og legepladser

Pocket Parks, også kaldet miniparker, er små parker, der er tilgængelige for offentligheden. De dukkede op i Europa efter Anden Verdenskrig og blev mere bygget på grund af knapheden af tilgængelige ressourcer end deres moderne udtryk eller æstetiske design.

Mange større byer oplevede en genopbygningsfase og et byggeboom, og byggematerialer, finansiering og tilgængelig arbejdskraft var derfor begrænset. Man gjorde hvad man kunne for at rydde op efter krigens ødelæggelser og byggede små offentlige parker for at genskabe kvarterer, der kunne lede tankerne tilbage til en mere fredelig fortid.

Da man nåede op i 1950'erne, havde miniparkerne taget springet over Atlanten og begyndte at dukke op i større byer langs østkysten, som New York, Baltimore og Philadelphia. Disse projekter kunne gennemføres med lavere omkostninger, hvilket gjorde dem attraktive for lokalsamfund, hvis beboere til gengæld fik en lille lokal oase, hvor de kunne gå hen og finde ro og slappe af.

En lille naturlegeplads på en gade i Australien.

Små parker designet til brugerne

Miniparker kan planlægges minutiøst eller nogle gange blive til virkelighed ved et lykketræf. Forladte, uregelmæssigt formede grunde er gode kandidater til disse små mesterværker inden for landskabsarkitektur, og mange af dem skaber de ideelle rammer for afslapning og nydelse i lokalområdet.

På grund af deres begrænsede størrelse er miniparker mere beregnet til at opfylde et meget lokalt og konkret behov, end det er en park i udbredt forstand. En minipark i et erhvervsområde skal måske i højere grad være et sted, hvor brugerne kan nyde deres frokost ved forskellige borde og bænke eller tage en pause fra arbejdet.

Omvendt bør en minipark i et boligkvarter fokusere mere på børnene i lokalområdet og være udformet som en legeplads, hvor de kan lege. Derfor er det ofte en god ide, at man i forbindelse med planlægningen af en minipark indsamler input og feedback fra de kommende brugere, så de får indflydelse på, hvad de ønsker i deres park, og hvordan de ønsker, at den skal udformes.

En lille park midt i Krakow i Polen

En lille park midt i Krakow i Polen.

En grøn oase i et bymiljø

Miniparker er meget mere end et tiltrængt åndehul for byboere - der er også store sociale og naturmæssige fordele. Disse små grønne oaser kan være tilflugtssted for alle slags væsner og give rigelig med næring og ly til mange forskellige dyr – for ikke at nævne den afveksling, der ligger i at skabe en helt ny dimension, som adskiller sig markant fra de travle omgivelser. Samtidig bidrager de til at aflaste de større parker og dermed styrker disse små oaser forholdet mellem natur og mennesker.

Udendørs fitnesspark under jernbanen i Melbourne i Australien.

Miniparker trender

Selvom de teknisk set ikke er en ny opfindelse inden for den kommercielle park- og legepladsindustri, er miniparker på vej frem. De miljømæssige fordele, det økonomiske potentiale til at tiltrække nye virksomheder og beboere og det positive image i forhold til folkesundheden får mange byplanlæggere og landskabsarkitekter til at klappe i hænderne ved tanken om at skabe et nichemiljø, der er perfekt designet og anlagt med de lokale brugeres behov i tankerne. Med så mange muligheder og det kæmpe potentiale er det indlysende, hvorfor miniparker bliver stadig mere populære i rigtig mange byer rundt omkring i verden.

Læs flere artikler