Hvem hører til på legepladsen? Fra tilgængelighed til inklusion
Efter at have opnået tilgængelighed, skal vi forsøge at opnå ægte inklusion, siger eksperter.
Hvad er en virkelig inkluderende legeplads – og hvordan skaber vi en? Caroline van Rijckevorsel, forsker ved Jönköping Universitet, siger, at vi endelig er begyndt at tænke på inklusion som noget mere end bare at fjerne forhindringer fra ens vej.
"Med legepladser plejede man tidligere at bygge en kørestolsrampe for at komme op til et tårn, og så var det ligesom det. Det tog et stykke tid at indse, at hvis der ikke er noget at lave ved tårnet, er hele idéen ret meningsløs,” siger van Rijckevorsel, der i øjeblikket skriver sin ph.d.-afhandling om hjælpemidler og har en kandidatgrad med speciale i inkluderende legepladser.
Ifølge mere moderne perspektiver er tilgængelighed kun en del af inklusion. Mens tilgængelighed er strukturel (at sikre, at stien er tydelig, og at der er værktøjer til rådighed), er inklusion kulturel og handler i høj grad om, hvordan man har det. Ægte inklusion søger at skabe et imødekommende miljø, hvor alle føler, at de kan deltage.
"Inklusion handler om at høre til," opsummerer van Rijckevorsel.
Prime-legepladskollektionen fremmer ligeværdig leg
Van Rijckevorsel arbejdede sammen med legepladsproducenten Lappset og bidrog med sin indsigt i skabelsen af den nye Prime-kollektion. Prime er den første Lappset-kollektion, der har inklusionsvurderinger, som giver oplysninger om produktets inklusions- og tilgængelighedsfaktorer. Vurderingerne omhandler en bred vifte af problemstillinger, lige fra mobilitet, syn, hørelse og tale til intellektuelle evner og motorisk koordination.
Van Rijckevorsel siger, at hun nød den meget praktiske designoplevelse:
"Vi havde et fantastisk team og prototyper, der var nemme at eksperimentere med," udtaler hun, da hun ser tilbage på sin seks uger lange praktikperiode.
Det viser sig, at spørgsmålet om inklusion er et personligt spørgsmål for van Rijckevorsel. Hendes lillebrors skoliose blev så slem, at han havde brug for et korset som medicinsk skinne – og blev i en periode udelukket fra al form for leg i skolen.
"Det var simpelthen hjerteskærende at se det," siger van Rijckevorsel.
Altid plads til forbedringer
Van Rijckevorsel er dog optimistisk med hensyn til, at mere inkluderende legepladser rent faktisk vil få fodfæste – selvom det langt fra er en nem proces.
"Det vil tage tid at se, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og at foretage de passende justeringer," siger hun og påpeger, at mentale og psykosociale problemer også bør tages mere i betragtning i designet.
"Ingen legeplads vil nogensinde være 100 % perfekt, men der er stadig så meget, vi kan gøre."
Gå efter det maksimale!
Lappset fik også hjælp fra den finske paralympiske komité til at udvikle deres nyeste produktkollektion. Jukka Parviainen, der er specialist i faciliteter og tilgængelighed hos den finske paralympiske komité, siger, at da legens natur er grænseløs, bør vi voksne gøre, hvad vi kan for at sikre, at alle børn får lov til at nyde den.
"I Finland fastsætter lovgivningen minimumskravene for tilgængelige legepladser, men virksomhederne kan gøre det bedre," siger han og opfordrer legepladsproducenterne til at sætte høje målsætninger.
"For eksempel er et bredere trin eller plateau i en legestruktur noget, de fleste børn slet ikke vil bemærke – men det er afgørende for dem, der bare har brug for det for overhovedet at kunne deltage."
På samme måde har børn med synsproblemer gavn af stærkere farvekontraster på legepladsen, og børn med kognitive udfordringer kan drage nytte af skilte.
"Der er mange ting, man kan gøre for at støtte disse børn – uden at det går ud over andre," siger Parviainen.
Få alle med
Parviainen, der selv er kørestolsbruger, kender godt faldgruberne i forskellige miljøer. Han påpeger, at inklusion på legepladsen faktisk går ud over børnenes behov.
"Jeg sidder i kørestol, men det gør min fireårige søn ikke." Men hvis jeg ikke kan være på en bestemt legeplads, betyder det, at han heller ikke kan,” giver Parviainen som et eksempel.
Ifølge Parviainen gør Lappset et fremragende arbejde med Prime og forsøger for alvor at tage alles behov i betragtning.
"Lappset har tydeligvis en 'design for alle'-tankegang," roser Parviainen virksomheden.
Dybere end overfladen
Parviainen mener, at ideologien om inklusionsdesign skal være dybtgående for at gøre en reel forskel: Tilføjelser i sidste øjeblik gør sjældent mere end at frustrere børn med handicap.
"Det handler ikke om at tilføje nogle funktioner, fordi man er nødt til det – det handler om at skabe et legekoncept, der tilbyder meningsfuld og sjov aktivitet for alle."
Samtidig erkender Parviainen, at ingen legeplads kan være "alt for alle mennesker".
"Der er dog altid forbedringer, man kan foretage."
Ønskes: Leg uden grænser
Jukka Parviainen er mangeårigt medlem af det nationale kørestolsrugbyhold og er en populær taler om inklusion ved firmaarrangementer. Han mener, at alle legepladsproducenter bør tage et skridt tilbage og virkelig overveje, om der findes en måde at fremme leg på, der er lige så ubegrænset som børnenes fantasi.
"Mange funktioner og værktøjer er allerede tilgængelige for os. At bringe dem sammen i kreative kombinationer er det næste skridt,” siger han.
Parviainen er overbevist om, at legepladser på mange måder "sætter tonen" for et liv med aktivitet og bevægelse.
"Kropslære starter på legepladserne, og de skal være ligeværdige og tilgængelige for alle fra dag ét."