Et inkluderende design er et godt udgangspunkt for planlægning
På en let tilgængelig legeplads kan alle lege, motionere og nyde udendørslivet på lige fod. Let tilgængelige legepladser kræver omhyggelig planlægning, der tager højde for mangfoldighed og de forskellige behov hos de voksne og børn, der bruger stedet.
At forstå brugernes behov er nøglen til at planlægge en inkluderende legeplads
Mennesker med funktionelle og fysiske begrænsninger er personer, hvis evne til at bevæge sig, fungere, orientere sig eller kommunikere er permanent eller midlertidigt nedsat på grund af et handicap eller en sygdom. Funktionelle begrænsninger kan variere fra små til svære.
Personer med fysisk funktionsnedsættelse omfatter:
- svagsynede og blinde mennesker
- døve og hørehæmmede personer og mennesker med flere sensoriske funktionsnedsættelser
- mennesker med forskellige fysiske begrænsninger, hvis funktionsevne er svækket af for eksempel muskel- og skeletlidelser, gigtsygdom, cerebral parese, muskelsygdom eller dværgvækst
- mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse og udviklingshæmmede. Intellektuel funktionsnedsættelse og udviklingshæmning er ofte forbundet med flere funktionsnedsættelser, fysiske funktionsnedsættelser og syns- og hørenedsættelser, hvilket skaber vanskeligheder i forhold til orientering, forståelse og kommunikation.
Cirka 16 % af jordens befolkning lider af forskellige former for fysiske og andre funktionsnedsættelser, hvilket gør dem til en ikke ubetydelig minoritet: For cirka hver femte person er tilgængelighed således et vigtigt spørgsmål.
Inkluderende design er med til at skabe legepladser, der passer til alle
Tilgængelighed har været på dagsordenen i lang tid. Internationalt bruges udtrykkene ”design for alle” og ”inkluderende design” ofte i forbindelse med emnet. Begge disse begreber refererer til strategier og tiltag, der bruges til at fremme anvendelighed og tilgængelighed for alle brugere. Et af principperne for disse tilgange er at inkludere forskellige brugere i alle faser af planlægningen.
Målet er at tilbyde alle mennesker lige muligheder for at deltage i samfundet på alle niveauer gennem inkluderende design.
Det er således vigtigt at tage inkluderende design i betragtning, når du vælger legeredskaber. Hele legepladsen og alt dens udstyr skal være tilgængeligt for alle brugere. Det er dog ikke nok at overveje tilgængelighed og inklusion i forbindelse med udvalgt udstyr - inkluderende design skal indgå som en del af den overordnede plan for legepladsen.
Inkluderende legeplads i Lerum, Sverige
Legepladser og legeredskaber, der er designet til alle
Når man designer en legeplads til alle, er det vigtigt at tænke over, hvordan mennesker med forskellige begrænsninger kan bruge legepladsen selvstændigt. Følgende bedste praksis bør tages i betragtning under planlægningen.
1. Tilstrækkelige farvekontraster
Legeredskaber bør være tilgængelige i forskellige farver og nuancer. Det er vigtigt, at der er kontrast mellem udstyret og baggrunden. Hvis et produkt f.eks. placeres ved siden af en grøn busk, bør personer med nedsat syn også kunne skelne det fra busken.
Jorden (sikkerhedsoverfladen) under udstyret, såvel som stierne imellem, bør også stå i farvemæssig kontrast til resten af området. En anderledes nuance på jorden omkring udstyret giver også personer med nedsat syn mulighed for at vide, at der er redskaber i nærheden.
Det skal også være nemt at skelne de enkelte dele på udstyret fra hinanden – f.eks. skal der være en betydelig farvemæssig kontrast mellem fodstøtter og resten af produktet.
2. God belysning
Legepladser og udstyrsområder skal være godt oplyste.
3. Gangstier og deres materialer
Overfladen på gangstier på legepladser skal være hård, jævn og skridsikker, og den skal skille sig ud fra omgivelserne, både hvad angår nuancer og materiale. Stier skal være brede nok til ubegrænset passage med kørestol og andet hjælpeudstyr. For at lette bevægelse rundt på legepladsen er gelændere ved stierne en god idé. Stierne skal desuden være godt oplyste.
4. Ramper
Eventuelle ramper på stierne skal have tilstrækkelig lav hældning – helst ikke mere end 6 %. Hvis der er risiko for at glide af rampen, skal rampen udstyres med forhøjede kanter.
5. Siddepladser, borde og platforme
En legeplads skal have siddepladser i forskellige højder med ryglæn og armlæn – noget for folk i alle aldre og højder.
6. Legeredskaber
Rutsjebaner skal være brede nok til, at en værge eller hjælper kan ledsage en person med funktionsnedsættelse. Legehuse skal være tilgængelige for kørestole. Synligheden af det første trin på det enkelte legeredskab bør optimeres med kontrasterende farver og belysning.
7. Fodstøtter
Mange produkter er udstyret med stænger, der kan bruges som fodstøtte (trin, klatrestativer) eller som håndtag til at holde fast i for at blive på legeredskabet (karruseller). For at et barn kan få et solidt greb om et håndtag, skal det være smalt nok til et barns hånd.
8. Instruktioner
En legeplads skal have instruktioner, f.eks. visuelle, lydbaserede eller berøringsbaserede instruktioner. Instruktionerne skal være en hjælp for alle med funktionsnedsættelser, og de skal beskrive, hvad legepladsen kan tilbyde, og hvor stierne imellem legeredskaberne er. Berøringsbaserede instruktioner med prægede elementer og punktskrift bør være tilgængelige for personer med nedsat syn.
Inkluderende legeplads med en Sona i Holland
Designet til at skabe glæde
Når vi diskuterer tilgængelighed og inkluderende design, handler det også om glæde og trivsel. Det vigtigste er den rigtige tilgang – nemlig en menneskelig tilgang.
Vores fremtidige livskvalitet og tilgængelighed ligger i hænderne på nutidens designere, udviklere og håndværkere.
Fagfolk inden for byggeriet indtager en nøgleposition i forhold til at skabe livskvalitet og lighed i hverdagen – det gælder også på legepladserne. Dette projekt om at skabe livsglæde bør alle tage del i.
Terhi Tamminen
Terhi Tamminen er en pioner i designbranchen, som med stor succes fremmer tilgængelige byggeløsninger for både designere og arkitekter. Hun var den første, der blev færdiguddannet på International Design Business Management-programmet, og hun fik dermed sin kandidatgrad i erhvervsøkonomi. Siden har hun arbejdet i flere designfremmende salgs-, marketing- og kommunikationsstillinger. I tillæg til sin erfaring fra erhvervslivet er Terhi også uddannet Accessibility Inspector. Hendes ekspertise inden for tilgængelighed har gjort hende til et uvurderligt aktiv for Design for All Europes EIDD Board, hvor hun i øjeblikket er næstformand. Derudover er Terhi også iværksætter hos Avaava og Karanttia og arbejder som Director of Business Operation i Helsinki hovedstadsregion.