|
0-100 motionsredskaberne er egnede til opretholdelse af ældres velbefindende og fysiske kondition. De af Lappset udviklede 0-100-motionsredskaber inspirerer til at bevæge sig i leg, udfordre kroppen og sanserne. Spanien er et typisk eksempel på et land, hvor befolkningen ældes hurtigt, og problemerne i forbindelse med denne udvikling er allerede begyndt at vise sig.
"Spanien har en befolkning på cirka 45 millioner mennesker, hvoraf 17 procent er 65 år og derover. Vi har næsten 2 millioner mennesker, der er over 80 år gamle. Vi har udregnet, at i 2050 vil næsten 31 procent af vores befolkning være over 65 år gammel," siger Miguel Carmona, administrerende direktør hos Lappset Spanien."
Det at blive gammel er et populært emne i de spanske medier, og selv beslutningstagere på højeste niveau begynder i stigende grad at fatte de ældres behov med hensyn til fysisk motion. Med 0–100 konceptet havnede Lappset lige i midt i den livlige nationale debat. Miguel Carmona har sammen med Albert Fontanilles, marketingschef og Elisabeth Schönhöfer, salgschef arbejdet hårdt på at få lokale og regionale myndigheder til at indtage en aktiv rolle. Eftersom holdningen er ændret, er der påbegyndt nogle håndgribelige foranstaltninger.
"Magien" i 0–100 konceptet ligger i at lave udstyr til ældre på en sådan måde, at det hjælper dem til at udvikle balanceevnen, koordinationen og evnen til at klare forskellige slags underlag. Takket være disse øvelser mærker de ældre en forbedring i deres evne til at udføre hverdagsopgaver så som at tage bad, gå op ad trapper, sætte sig ned og komme op igen. Øvelserne stimulerer også hukommelsen, observationsevnen og den visuelle koordination. Deres evne til at kunne klare sig selv stiger, og selvtilliden vokser for hver gang den ældre laver sine øvelser. Effekterne breder sig endda til det psykiske velbefindende. For ældre mennesker der lever alene, er disse omgivelser blevet naturlige - og ofte daglige - steder, hvor de kan mødes med venner, familie og børnebørn.
Lanceringen af 0–100-konceptet har været en berigende proces. Elisabeth Schönhöfer, Lappsets salgschef, har haft plads på forreste række, hvor hun har observeret, hvorledes de ældre kommer videre med deres øvelser.
|
|


|