
Når vi leger, skaber vi uden hæmning nye verdener og lægger næsten ikke mærke til det. Jo flere grænser vi overskrider, desto mindre og ubetydelige bliver de. Lappsets Play Evolution handler ikke om at genopfinde begrebet leg; det drejer sig om at finde nye, sjove perspektiver ved livet og fremme vores naturlige legeinstinkt. Leg findes alle vegne.
Lav sjov med alvorlige ting Det modsatte af leg er ikke arbejde, men depression. Det er et barns natur at lege, men som vi bliver ældre, begynder vi at tro, at vi er kommet ud over det at lege. Men leg er den attitude, som holder os i gang og fører vore tanker i nye retninger på arbejdet og i andre dagligdagssituationer. Leg er på samme måde afslappende for både børn og voksne, en kilde til oplevelse, kreativitet og udvikling — ting, der gør os glade og får os til at klare os godt. Verden udvikler sig gennem leg.
For dit helbreds skyld! Helbredet er en alvorlig sag, men lysten til at lege er en vigtig faktor til bedre trivsel. Leg giver folk i alle aldre en fornemmelse af medgang og inspiration sideløbende med, at legen giver motion og glæde ved at tilbringe tid sammen. Fysisk leg forbedrer koordinationen, balanceevnen og kroppens styrke uden det stress, der ellers normalt forbindes med motionstræning. Jo mere vi motionerer og udfordrer os selv til at udfolde os, desto længere bliver vi ved med at være ved godt helbred. Det er aldrig for sent at begynde at lege.
Ikke en afslutning på legen, men en begyndelse
Lappset har aldrig været tilfreds med kun at designe og producere legepladsudstyr. Vor fordomsfri entusiasme for nye ideer og forståelsen af legens inderste kerne har været drivkraften bag Lappsets egen udvikling i form af videnskabelige samarbejdsprojekter og dynamisk, kontinuerlig produktudvikling.
Rødderne til vores legesyge og nysgerrige virksomhedskultur går tilbage til 1960'erne, da Antero Ikäheimo, Lappsets grundlægger, opdragede sin egne børn. Som han blev mere og mere bekendt med legetøjsverdenen, mente han, at børn skulle tilbydes noget, der var bedre — noget som kunne give dem lyst til at klatre, hænge med hovedet nedad, afprøve deres balanceevne og udforske nye ting. Antero var også en pioner, der selv kunne se, at menneskers trivsel afhænger af at skabe mødesteder, hvor tre generationer af mennesker kan indgå i et samspil — steder, hvor folk af alle slags og i alle aldre vil kunne finde glæde ved at lege. I 1970 førte denne ide til grundlæggelsen af Lappset.
|
|
SmartUs går foran Smartus kombinerer leg, motion og læring. Læs mere Play Evolution 0–100 Lige meget hvilken alder vi end har, så er den mest hyggelige og mindst besværlige form for motion nemlig leg — helst sammen med andre mennesker. Læs mere
Innovationer i horisonten Lappset er på nuværende tidspunkt involveret i to udvidede forsknings- og udviklingsprojekter. Læs mere
|